Konsekvenser for den enkelte


En udfordring er, at underernæring som følge af sygdom eller svær svækkelse har utilsigtede kliniske såvel som økonomiske konsekvenser for patienten som eksempelvis:

  • Funktionstab: Underernæring påvirker ikke kun patientens mulighed for at komme sig efter et sygdomsforløb, men nedsætter også patientens fysiske sundhed, den daglige funktion, mobiliteten og dermed patientens uafhængighed.
  • Svækket immunforsvar: Som følge af vægttab er patienter i højere grad udsat på grund af et svækket immunforsvar. Ukendte faktorer kan derfor pludselig spille ind på patientens muligheder for overlevelse som følge af underernæring og yderligere svækkelse.
  • Hyppigere infektioner: Risikoen for infektioner er mere end tre gange så stor hos den underernærede patient end hos patienter, der er velnærede.
  • Længere genoptræning: Når den underernærede patient mister muskelmasse som følge af ekstra sengedage, vil det typisk også afspejle sig i genoptræningsforløbet.
  • Flere genindlæggelser: Hvis patienten ikke får den rette ernæring før, under og efter sygdomsforløbet, øges risikoen for genindlæggelse senere i forbindelse med komplikationer eller infektioner.
  • Forringet livskvalitet: Når patienter oplever underernæring som følge af sygdom, svækkes evnen til at komme sig. Den underernærede patient er samtidig i risikozonen for at udvikle en lang række komplikationer, der alle har en negativ indflydelse på livskvaliteten.
  • Træthed: En underernæret patient er samtidig i risikozonen for at udvikle psykiske følger som træthed, apati, svækket hukommelse og depressioner.
  • Øget dødelighed: En undersøgelse viser, at en optimering af det samlede patientforløb og behandling af underernæring får dødeligheden blandt patienterne til at falde fra 24 pct til 17 pct.